Matematiklærer til udskolingen på Holbergskolen
Brænder du for dine fag og arbejdet med eleverne, og ønsker du at bidrage positivt til skolens og elevernes udvikling? Så læs her
Vi søger en lærer til en fast fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.
Ansættelse er fra den 1. august 2026.
Om Holbergskolen
Holbergskolen er en skole for udviklingsorienterede og ambitiøse lærere. Skolen ligger i København NV tæt på grønne områder og har ca. 610 elever.
Vi har et bredt elevgrundlag, og vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan vi kan differentiere undervisningen, så vi skaber de bedste læringsmuligheder for alle vores elever. Vores skole er det naturlige skolevalg for børn og unge i vores lokalområde, hvilket vi er meget glade for.
Vi har et tydeligt fokus på teamsamarbejde og meningsfuld læring for eleverne. Vi er organiseret i årgangsteams og er optagede af teamet som omdrejningspunkt for større læring for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de professionelle.
Vi er en skole med en meget høj elevtrivsel, høj faglighed og en medarbejdertrivselsmåling helt i top.
Vi forventer, at du
- ønsker at bidrage positivt til årgangens teamsamarbejde og skolen generelt
- har en åben og anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
- har lyst til at udvikle din undervisning i samarbejde med dine kolleger
- ønsker at indgå positivt i arbejdet med bedre læring for eleverne
- er god til at indgå i positive relationer med eleverne
- er optaget af god klasseledelse
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i rivende udvikling
- fagligt dygtige kollegaer, som altid har et smil på læben
- en arbejdsplads med søde og dygtige elever
- en arbejdsplads, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og god trivsel
- en ledelse, der anerkender og understøtter dit faglige virke
- en god økonomi, så der er gode rammer at udfolde sig i
Vi søger en lærer med følgende kompetencer
Du er matematiklærer og skal undervise på 7. eller 8. årgang.
Hvis du også kan undervise i fag som geografi, biologi, historie og tysk, er det bestemt et plus, men det er ikke en nødvendighed.
Hvis du kan genkende dig selv i denne stilling, hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Ansøgning og bilag
I din ansøgning bedes du skrive, hvorfor du mener, at stillingen er relevant for dig.
Vi vil også gerne have et relevant CV, uddannelsesbeviser og gerne referencer fra tidligere arbejdspladser.
Yderligere oplysninger
Besøg vores hjemmeside holbergskolen for at høre mere om stillingen og skolen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sune Schnack Rasmussen på 3366 6400.
Søg via linket senest tirsdag den 26. maj 2026
Samtalerne finder sted i uge 22 og 23.